Spring til indhold

80'rocken indtog Mantziussalen

De unge bands indtog Mantziussalen d. 6. februar og fremførte en stribe højt elskede 80'er-hits for det veloplagte publikum.

På en ellers kold og våd tirsdag aften var der skruet op for forstærkerne i Mantziussalen, og der er vist ingen tvivl om, at både deltagere og publikum fik varmen, da Thomas Ulrik Larsens bandelever fyrede op for det ene 80'er-hit efter det andet til koncerten "Tilbage til fremtiden".

Site Noun lagde ud med Tears for Fears-bangeren "Everybody Wants to Rule the World", og så var festen skudt i gang med den ene formidable præstation efter den anden. Det var tydeligt, at de unge mennesker på scenen havde en fest, og det smittede naturligvis af på publikum. 
 
Aftenen bød på et hav af både danske og engelsksprogede klassikere fremført af Site Noun, Coast to Coast, Blue Cool Ice Cream, Malaga Moon samt Vocal Chords og Electric Earth. Flere af orkestrene supplerede hinanden på kryds og tværs med sangere og musikere, hvilket skabte en god dynamik under hele koncerten. 
 
Du kan få et indtryk af den fede stemning ved at rulle igennem billedgalleriet nedenfor.
 
 

Medvirkende:

Site Noun: Frederik Sivert Brogaard-Nielsen (sang, guitar), Emil Forsberg (bas), Hector Østergaard (guitar), Philip Johansen (trommer).
Coast to Coast: Albert Nymark Karstensen (bas), Astrid La Cour (sang), Caroline Brogaard-Nielsen (tangenter), Oskar Bornø og Oskar Duun-Henriksen (guitar), Thorvald Børsen (trommer).
Blue Cool Ice Cream: Carl Gustav Berg-Munch (tangenter), Frederik Vejlø Alva-Jørgensen (trommer), Oscar Groot Drage Sørensen (bas), Magne Kjems (guitar), Mikkel Skriver Frandsen (sang, guitar).
Malaga Moon: Kristian Løwe (trommer), Nova Europa Petersen (bas), Tobias Rosendal (guitar).
Vocal Chords: Astrid La Cour, Frederik Sivert Brogaard-Nielsen, Line Høier, Magne Kjems, Mikkel Skriver Frandsen, Oscar Groot Drage Sørensen, Sarah Fontenay, Philip Gosling (sang).
Electric Earth: Jonas Lynggaard Øhrberg (trommer), Karl Emil Løwe (tangenter), Lasse Bartroff Frederiksen og William Kvist Fangel (guitar), Liam Kiernan (bas), Nicolas Spurre (sang).
 
Underviser og koncertkoordinator: Thomas Ulrik Larsen, Rudersdal Musikskole.