Det er nedsat et brugerråd i Birkerød Badmintonhal, som er en del af brugerrådet på Birkerød Idrætscenter, hvor brugere fra Birkerød svømmehal og Søndervangshallen også deltager. Brugerrådet holder møde mindst 2 gange årligt eller efter behov. Til brugerrådsmøde er der fremmøde af repræsentanter fra husets faste brugere. Dertil kommer et medlem af Kommunalbestyrelsen, idrætschef Claus Madsen, halinspektør Carsten Jacobsen, en medarbejderrepræsentant og fritids- og foreningskonsulent Bo Eriksen.
BRUGERRÅDETS BEFØJELSE
Brugerrådet er rådgivende over for ledelsen af et idrætsanlæg vedrørende bygningskompleksets drift, herunder aktivitetsudvidelser, større nyanskaffelser, ombygninger, ændret indretning, anlæg samt besparelser på driftsbudgettet.
Brugerrådet skal have mulighed for at udtale sig om virksomhedsplanen samt budgettet (såvel driftsbudget som investeringer), som angår bygningskomplekset.
Brugerrådet deltager i fastlæggelsen af idrætsanlæggets sæsonanvendelse i henhold til gældende retningslinjer.