Spring til indhold

Eliteidræt i Rudersdal

I Rudersdal Kommune satser man på at udvikle og understøtte elitemiljøer. Rudersdal Elitestøtteordning er et samarbejde mellem Rudersdal Kommune og erhvervsnetværket Team Rudersdal og formålet med samarbejdet er at udvikle potentiale og skabe et udbytterigt netværk mellem idrætten og erhvervslivet.

Om Rudersdal Elitestøtteordning

Rudersdal Elitestøtteordning har siden 2007 tilbudt støtte til Rudersdal elitemiljøer. Det sker gennem en årlig samarbejdsaftale mellem Rudersdal Kommune og Team Rudersdal. Samarbejdsaftalen tager afsæt i en nedsat styregruppe (se nærmere nedenfor), som hvert år drøfter nye indsatsområder i Rudersdal Elitestøtteordning.

Det er en målsætning at sikre forankringen af elitemiljøer i Rudersdal Kommune ved at højne koordinationen, fagligheden og det langsigtede aspekt i udviklingen af eliteidræt. 

 
Du kan læse  mere her:
Bilag vedr. ansøgning til Rudersdal Elitestøtteordning Folder om Rudersdal Elitestøtteordning

 

Søg om elitestøtte

Foreninger, der ønsker at ansøge om elitestøtte, skal lave en samlet ansøgning i december/januar med deadline 16. januar 2023.

Tidligere elitemiljøer vil inden ansøgningsfristen vil blive gjort opmærksom på at det er tid til at søge. Du kan søge via hjemmesiden frivillig.rudersdal.dk. Det kræver login at søge. Klik på login - log ind -  klik på mine tilskud - ansøgning - find Elitestøtte.  

frivillig.rudersdal.dk

 

Team Rudersdal logo
Kender du?

Team Rudersdal

Team Rudersdal er et stærkt og dynamisk erhvervs- og forretningsmæssigt netværk bestående af en række erhvervsvirksomheder og institutioner med tilknytning til Rudersdal Kommune.

Udover at styrke medlemmernes forretningsmæssige netværk, yder Team Rudersdal økonomisk støtte til konkrete eliteidrætsprojekter eller udøvere med henblik på at fremme såvel udviklingsmuligheder som resultater.

 

Få mere at vide om Team Rudersdal

Du kan læse mere om erhvervsforeningen på deres hjemmeside:
www.team-rudersdal.com

Rudersdal Elitestøtteordning - modtagere af støttemidler relateret til støtteområde 1.
Fælles støtte til eliteidrætten

Sådan fordeles Rudersdal Elitestøtte

Der gives støtte indenfor to områder:
1. National elite inden for senior og ungdom (DM) og international elite for senior (EM,VM og OL) og ungdom (EM og VM). Støtte gives primært til seniorudøvere (fra 18 år)
2. Talentudvikling (primært ungdom, 14-18 år) 

Fordelingen af støttemidler sker ud fra fastlagte principper og betingelser, som fremgår i ansøgningsproceduren.

Ved fordelingen af Rudersdal Elitestøtteordning er det den nedsatte styregruppe, der fordeler støtten til elitemiljøerne. Styregruppe bestående af repræsentanter for Rudersdal Kommune (formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, kulturchefen samt foreningskonsulenten), Team Rudersdal (formand), Idrætsrådet (repræsentant) og person(er) med speciel idrætsfaglig viden som udpeges af styregruppen.

Efter tildelingen vil der hvert år blive afholdt et hædringsarrangement for støttemodtagere.

Billederne er fra 2019.

Tidsplan

Sådan er processen

Kontakt

Ved spørgsmål eller interesse vedr. Rudersdal Elitestøtteordning kan
foreningskonsulent Bo Eriksen i Kulturområdet kontaktes:

Tlf. 72 68 56 17

Mail boe@rudersdal.dk 

eller kultur@rudersdal.dk

Elitestøttenetværket

Der blev i 2018 etableret et netværk på tværs af støttemodtagerne. Netværket bruges til at drøfte forskellige temaer, som de enkelte klubber har fokus på og som styrker deres elitemiljø. Møderne gennemføres som en workshop og det er de enkelte klub der medtager deres erfaringer og forslag til kommende drøftelser (f.eks. tværgående fys., genoptræning mv.). Der afholdes 2 møder om året for begge støtteområder.

Kulturområdet faciliterer netværket og møderne og står for at indkalde foreningerne. 

 

 

 

 Økonomi og krone til krone

Der ydes et årligt kommunalt budget på omkring 220.000 kr. til Rudersdal Elitestøtteordning. Derudover er der afsat yderligere 100.000 kr. til elitestøtteordningens støtteområde 2 (Talentudvikling), 'Krone til Krone' samt elitestøtte-netværket.

Team Rudersdal har årligt et budget målrettet elitestøtte på125.000 kr. Det samlede beløb til Rudersdal Elitestøtteordning pr. år frem til 2021 er således til 425.000 kr. I 'Krone til Krone' ligger den aftale, at når Team Rudersdal yder et yderligere tilskud end det afsatte, bidrager Rudersdal Kommune med et tilsvarende beløb.  

 

Støttemodtagere i 2023

Følgende foreninger og klubber modtog Rudersdal Elitestøttemidler:

På støtteområde 1 

Holte IF Volleyball              64.000 kr.

Sigma SWIM                        64.000 kr.

Birkerød Squashklub          49.000 kr.

Søllerød Gold Diggers        54.000 kr.

Birkerød Tennisklub           42.000 kr.

Holte Tennisklub                 42.000 kr.

 

På støtteområde 2 

Holte Mountainbike Klub    20.000 kr.

Søllerød Svømmeklub         20.000 kr. 

Holte Roklub                         10.000 kr.

Holte Atletik                         10.000 kr.

Furesø Golfklub                    10.000 kr. 

Søllerød Golfklub                  10.000 kr.

Rudersdal Fægteklub           10.000 kr.

Vedbæk Sejlklub                   10.000 kr. 

Samlet tildelt tilskud         415.000 kr.

 

Elitestøtten giver resultater

For elitemiljøerne i Rudersdal har det at modtage støtte til eliteidrætten stor betydning for betingelserne for at opnå resultater.

Formand Flemming Petersen fra Birkerød Squashklub, som er nykårede danmarksmestre, fortæller:

"Elitestøtten fra Rudersdal Kommune og Team Rudersdal er altafgørende for de flotte sportslige resultater i squashklubben. Det kræver god økonomi at udvikle elitespillere. Rudersdals nye samarbejde mellem Eliteklubberne er en gevinst."

Karen Bonnesen fra Holte IF Volleyball, som også er nykårede danmarksmestre, supplerer:

"For Holte IF Volleyball betyder støtten, at vi kan fortsætte vores elitearbejde på så højt niveau som muligt. Støtten er uundværlig i vores daglige arbejde med at træne og udvikle vores spillere, således at vi kan prøve at opnå de bedst mulige resultater både nationalt og internationalt. Et mål vi med stor glæde og stolthed nåede i år med det netop vundne Danmarksmesterskab."