Persondataforordningen – tips til foreninger
Den 25. maj 2018 trådte EU's nye persondataforordning i kraft, hvilket har stor betydning for foreningers arbejde med personoplysninger. Det er derfor en god idé, at man som forening orienterer sig om, hvilken betydning den nye lov har for databehandlingen i foreningen.
På denne side har vi samlet en masse viden og værktøjer til foreninger, der gerne vil vide mere om, hvilken betydning persondataloven har for behandling af persondata og billeder i foreningen.
Hvordan med billeder?
Vil I som forening offentliggøre et billede på internettet – uden samtykke fra de personer på billedet – skal I lave en helhedsvurdering af billedet.
Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Overvej altid, hvilke eventuelle indvirkninger eller konsekvenser en offentliggørelse af billedet kan have for de personer, der er på billedet. Det er specielt vigtigt når I lægger billeder af børn og unge ud på internettet.
Så I skal overveje følgende:
- Hvad er karakteren af billedet?
(Er det udstillende eller krænkende for personerne på billedet?)
- Hvor og hvorfor billedet er taget?
(Er det en naturlig eller harmløs situation for personerne på billedet?)
- I hvilken sammenhæng er billedet taget?
(Deltager personerne på billedet i en aktivitet, der er i jeres foreningsregi?)
- Hvad er formålet med offentliggørelsen?
(Kan personerne føle sig udnyttet af offentliggørelsen? Vil de være enige i jeres formål?)
- Er der specielle hensyn til vedkommende på billedet?
(Vil personerne være enige i jeres repræsentation af dem?)
- Er I i tvivl?
(Spørg dem på billedet - i børns tilfælde deres forældre - eller klip de personer fra, som I er usikre på vil offentliggøres på billedet).
Husk at det ikke er foreningens interesse der kommer først – det er personerne på billedets interesse der er gældende.
Tænk evt. på om du selv ville være have noget imod at være på billedet eller at have dit barn på billedet?
Se denne video fra Datatilsynet, der forklarer hvordan og hvorledes.
Der findes ikke rigtig nogle gode eksempler fra foreningslivet, men hos Århus Universitet har man samlet nogle eksempler på billeder.
Eksempler
Brug for hjælp?
Ved spørgsmål kan foreningskonsulent Bo Eriksen kontaktes via mail boe@rudersdal.dk eller på tlf. 7268 5617.
Se også
Flere aktører stiller materiale, herunder skabeloner til rådighed. Se fx hos DGI:
Vejledning til idrætsforeninger om persondataoplysninger
Eller se under persondata på DIF's side om jura og rådgivning:
DIF's rådgivning
Her kan du se Justitsministeriets vejledning til foreninger:
Datatilsynets side om foreninger