Spring til indhold

Solskikker, når du dyrker sport

Sammen med Kræftens Bekæmpelse sætter Rudersdal Kommune fokus på at være solsikker, når du er aktiv i fritiden. Og derfor møder du dispensere med solcreme på idrætsanlæggene fra den 3. maj og henover sommeren.

Solens stråler skal nydes med omtanke. Nogle gange komme man dog hjemmefra uden solcreme. Har du glemt at få smurt dig selv eller dit barn ind i solcreme inden I tog afsted til sport, er det nu muligt at blive solsikker inden fritidsaktiviteten går igang. 

Smør tykt på 

På Birkerød Idrætscenter, Rundforbi og Rudegaard Idrætsanlæg vil der i sommerperioden (maj-august) stå dispensere med solcreme til rådighed. 

 

De_tre_solråd

Følg solrådene

Ved at følge Solkampagnens tre solråd, er det heldigvis muligt at forbygge kræft i huden:

  • Skygge
  • Solhat
  • Solcreme

Solbeskyttelse forebygger kræft især hos børn

Kræft i huden er den hyppigste kræftdiagnose i Danmark. Betegnelsen dækker over to typer kræft - nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft.

Begge kræftformer har været i voldsom stigning i de seneste 30 år. Mere end 184.000 danskere lever med kræft i huden. Der konstateres hvert år ca. 14.550 nye tilfælde af almindelig hudkræft og ca. 2.330 nye tilfælde af modermærkekræft.

Risikoen for at udvikle kræft i huden er både betinget af, hvor mange solskoldninger man får, men også den samlede mængde uv-stråling, man udsættes for gennem livet.

Solbeskyttelse er særlig vigtigt i forhold til børn, da celledelingen sker hyppigere i barn- og ungdommen, idet kroppen er unger udvikling, hvorfor børn og unge er særlige udsatte, når de udsættes for uv-stråling - både fra den naturlige sol, men også fra solarier. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, desto større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet. 

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)