NYT! Træningspavilloner ved Rundforbi

Nu kan du også træne udendørs på Rundforbi Idrætsanlæg i de tre træningspavilloner, som er stillet op lige, når du ankommer til anlægget. Kig til venstre - modsat side af atletikanlægget.

Træningspavillonerne har holdt flyttedag og er flyttet fra Vangeboskolen i Søllerød til Rundforbi Idrætsanlæg. 

 

Hvad er en træningspavillon?

Altivitetsoasen ved Rundforbi Idrætsanlæg består af tre små træningspavilloner, som hver har en række træningsredskaber. Med redskaberne kan du lave styrke-, balance- og koordinationstræning. Desuden er der mulighed for bevægelighedstræning, udstrækning og massage.

 

Træningspavillonerne - en del af RudersdalRutens Univers

Du kender måske allerede træningspavillonerne fra andre steder i Rudersdal . I Birkerød er der en aktivitetsoase med tre træningspavilloner ved siden af legepladsen i Cathrinelystparken og i Vedbæk ved Nordstranden finder du også tre træningspavilloner med redskaber.

Træningspavillonerne ved Rundforbi Idrætsanlæg er som de andre en del af RudersdalRutens Univers.

Læs mere om aktivitetsoaserne i Rudersdal