Klar med et Åben Skole-tilbud?

Vil du være med til at motivere børn til at være aktive, udforskende og være en del af det lokale foreningsliv? Et nyt skoleår venter forude, og derfor er det tid til at lægge din forenings Åben Skole-tilbud på Skoletjenesten.dk

Det er endnu ikke til at vide, hvordan virkeligheden ser ud for foreningslivet og skolebørnene efter sommerferien i en tid præget af corona, men vi fylder skoletjenesten.dk med så mange gode tilbud til skolerne, at der er noget at gøre brug af, når kalenderen viser august måned.

Din forening kan også være med gennem Åben Skole, måske får eleverne også øjnene op for jeres forening i fritiden! 

Vil du være med, skal dit tilbud være indtastet på Skoletjenesten.dk senest den 9. juni. Har du ikke tidligere haft et tilbud på Skoletjenesten, skal du kontakte kommunikationsmedarbejder Mia Bursø Kristensen på mail mks@rudersdal.dk for et log in.

Har du spørgsmål eller er du i tvivl, hvordan du som forening forholder dig til Åben skole og forholdene omkring corona, er du meget velkommen til at kontakte foreningskonsulent Bo Eriksen på mail boe@rudersdal.dk eller telefon 7268 5617.

Få tilskud til Åben Skole-samarbejdet

Er I som forening interesserede i et Åben Skole-samarbejde, kan I søge tilskud til at komme i gang med jeres initiativ. Kontakt foreningskosulent Bo Eriksen på mail boe@rudersdal.dk eller tlf. 7268 5617.