Invitation til dialogmøde – regler for udlån og benyttelse af lokaler og anlæg

Har du nogen input til, hvordan reglerne for udlån og benyttelse af lokaler og anlæg i Rudersdal Kommune kan forbedres? Så kom til dialogmøde og del dem med os.

Forenings- og fritidslivets aktører inviteres til dialogmøde om evaluering af reglerne for udlån og benyttelse af Rudersdal Kommunes lokaler og anlæg:

 

Torsdag den 23. maj 2019 kl. 17.30-20.00

Kulturcenter Mariehøj i lokalet Per Kirkeby – Øverødvej 246 B, 2840 Holte

 

De nuværende regler for udlån og benyttelse af lokaler og anlæg i Rudersdal, som er vedlagt denne invitation, trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal nu evalueres.

Formål med dialogmødet

Dialogmødet skal bruges til at kvalificere og udarbejde evt. forslag til ændringer i reglerne. Dette er jeres mulighed for at komme med input om alt fra ansøgningsfrister til åbningstider:

• Er det besværligt at søge?

• Skal man planlægge i for god tid?

• Hvordan fungerer det i praksis?

• Etc.

Vi har et fælles mål om at udnytte vores lokalekapacitet fuldt ud til alle tider, så vi håber meget at se mange til en god og konstruktiv dialog.

Folkeoplysningsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der forud for dialogmødet vil afdække, om der er særlige punkter/emner i reglerne, som særligt bør drøftes på dialogmødet.

Ændringsforslag i høring

Eventuelle forslag til ændringer forventes udsendt til høring blandt alle foreningerne efter sommerferien og herefter til endelig godkendelse i de politiske udvalg til efteråret.

Tilmelding

Tilmelding til dialogmødet skal ske her:

Tilmelding​

senest tirsdag den 14. maj 2019.

Foreningerne inviteres til at deltage med op til 2 repræsentanter.

Der vil blive serveret en sandwich til mødet.

Find vej til Kulturcenter Mariehøj og lokalet Per Kirkeby - se kort og lokaleoversigt her.

Se de nuværende regler her:

Regler for udlån og benyttelse af Rudersdal Kommunes lokaler og anlæg