Præsentér din forening på Hop&Rock

Skal din forening være en del af børnekulturfestivalen Hop&Rock? Tilmeld jer til en fantastisk dag med tusindvis af glade børn.

Hop&Rock er en dag, der summer af aktivitet – institutionsaktiviteter – men også en masse foreningsaktiviteter, og det er er her, I som forening har mulighed for at komme på banen.

Sidste år deltog hele 19 foreninger, med forskellige aktiviteter, f.eks. mountainbike, prøv-en-harmonika, kickboxing, rollespil og meget andet.

 

Foto: Hop og rock-pladsen
Kickboxing Academy på Hop&Rock

En forening fortæller

Claus Falk var med til at starte klubben Kickboxing Academy i 2007. Han har trænet kickboxing siden 1998 og været træner siden 2000. Her fortæller han, hvorfor klubben bliver ved med at komme på Hop&Rock, hvor den har været med siden 2013.

Hvordan kan det være, at I bliver ved med at komme tilbage?

Vi synes altid, at det er rigtigt hyggeligt og så er det et af de steder, man er sikker på, at der er en masse børn. Vi vil gerne vise sporten til nogle nye, der ikke er i foreningslivet, så dette er det perfekte sted. Så det prioriterer vi at bruge noget tid på hvert år. Og vi kan også mærke det på medlemstallet på børneholdet bagefter. Der er rigtig mange børn, der prøver det her, og når vi så starter op efter sommerferien, så kommer de og prøver at gå til kickboxing.

Hvordan kommer din forening med?

Er I interesserede i at være en del af Hop&Rock, skal I kontakte foreningskonsulent Bo Eriksen på tlf. nr. 72 68 56 17 eller mail: boe@rudersdal.dk.

Derudover skal I:

  • Finde en person i foreningen, der kan være kontaktperson i forhold til arrangementet.
  • Finde på en aktivitet, som børnene kan lave hos jer på Hop og Rock-pladsen.
  • Lægge et budget for deltagelse
  • Vurdere hvor længe I vil være på pladsen (fra 2-6 timer).

Der er mulighed for en mindre godtgørelse.

Fakta om Hop&Rock

I 2009 blev der afholdt Hop&Rock for første gang.
Hop&Rock er blevet en årlig festival med musik, leg og bevægelse for alle fritidshjems- og klubbørn i Rudersdal Kommune - ca. 3.500 børn og 3.000 forældre.

Tilmeld din forening

Du kan tilmelde din forening via linket nedenfor. Vi skal have din tilmelding senest den 23. april 2019. 

Tilmeldingsblanket ​

Hvor og hvornår

Sted: Rudegaard Idrætsanlæg, Holte (udendørsanlægget)
Dato: 28. maj 2019
Tid: Kl. 13.00-19.00
Tema: Dans, musik og bevægelse