Granulatet skal blive på kunstbanen

Tøm lommerne, og bank støvlerne inden du tager hjem fra træning og kamp på kunstgræsbanerne - for miljøets skyld!

Fyldet, som bruges på mange kunstgræsbaner, udgør en potentiel miljøpåvirkning, som der stadig er begrænset viden omkring. Ud fra et forsigtighedsprincip bør spredningen af kunstgræsbaners gummigranulat derfor begrænses mest muligt. 

Klubber og kommuner er ikke de eneste, der kan blive klogere på kunstgræs og miljø. Spillernes adfærd på kunstgræsbanerne er også afgørende for, hvor meget granulat der spredes i naturen. 

Derfor sættes der fokus på, hvor vigtigt det er at få rystet tøjet og banket støvlerne, inden man forlader banen, så man ikke slæber granulatet ud fra banerne .

 

Plakat vedr. kunstgræs
Hjælp med at passe på miljøet

Sådan gør du:

  • Ryst lommerne

 

  • Bank støvlerne

 

  • Lad granulatet blive på kunstgræsbanerne

 

Når der tales om, at kunstgræsbaner kan have en negativ påvirkning på miljøet, handler det ofte om spredningen af det gummigranulat, som banerne fyldes med for at gøre dem optimale at spille på. Gummigranulatet er oftest lavet af udtjente bildæk, og det er som udgangspunkt ikke problematisk, så længe det bliver på banen. 

Kunstgræs i tal:

  • Der findes 358 kunstgræsbaner (11-mands) i Danmark. Dertil kommer ca. 1000 små baner (estimeret).  
  • I 2007 var der 45 baner registreret 
  • Kunstgræsbaner er slidstærke og gør det muligt at spille på banerne hele året 
  • Hvert år forsvinder op mod 0,75 ton granulat fra hver enkelt kunstgræsbane 
    (Kilde: Teknologisk institut: Massebalancer af gummigranulat, som forsvinder fra kunstgræsbaner - med fokus på udledning til vandmiljøet)