Knap tre måneder efter, at indendørsidrætten blev lukket ned, er det nu igen muligt for idræts - og foreningelivet at komme tilbage til en dagligdag, der nærmer sig noget genkendeligt.
Planen for genåbning er udarbejdet i overensstemmelserne med Kulturministeriets retningslinjer af 07.06.2020 for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsaktiviteter (fase 2 og 3). Heri indgår spillehaller, leje og badelande, svømmehaller og træningscentre.
Genåbningen sker ud fra fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Rudegaard Idrætsanlæg: hal 1, møderum 1 og foreningshuset
Birkerød Badmintonhal og tilhørende møde- og forsamlingslokaler.
Øvrige faciliteter i Birkerød Idrætscenter anvendes af Skoleområdet frem til den 26.06.2020, hvorefter de også kan åbnes.
Rundforbi Idrætsanlæg åbnes den 09.08.2020 som følge af større renoveringsarbejder.
På Rudegaard Idrætsanlæg er en igangværende udskiftning af halvgulv og belysning i hal 2, hvorfor hal 2 og tilhørende mødelokaler først åbner den 09.08.2020.
Omklædningsrum vil kun være åbne i begrænset omfang.
Den 16.-18.06.2020 afholdes der brugerrådsmøder på alle idrætsanlæggene, hvor der også orienteres om retningslinjer for adfærd og maximalt antal personer på omåder.
Birkerød og Rundforbi svømmehaller anvendes primært til foreningssvømning, skolesvømning og offentlig brug. Trørødskolens svømmehal anvendes primært til skole- og foreningssvømning.
Birkerød Svømmehal og Trørødskolens svømmehal åbner den 15.06.2020.
Rundforbi Svømmehal åbner først den 09.08.2020 på grund af større renoveringsarbejder.
Ved offentlig brug har den enkelte bruger ansvar for at overholde de anviste retningslinjer fra personale, opslag m.m.
Der tilbydes ikke gratis svømning i sommerferien, grundet svømmehallens begrænsninger.
Der er ikke mulighed for anvendelse af skabe i omklædningsrummene. Effekter skal medtages på eget ansvar i svømmehallen.
Det er ikke muligt at anvende sauna, vipper og svømmehallens øvrige udstyr.
Den daglige holdtræning som tilbydes af ca. 2 x 1 time dagligt i de to svømmehallers offentlige åbningstid, udgår.
Der opsættes banetove således, at svømmerne kan fordeles rundt i bassinet. En svømmer skal blive i den tildelte bane. Der må være 4 individuelle svømmere eller én familie pr. bane.
Der etableres særlige crawlbaner for de som svømmer lidt hurtigere. Antallet af svømmere i en crawlbane vurderes af personalet med afsæt i de svømmefærdigheder svømmerne udviser.
For at sikre ensretning og minimere samling af svømmere, skal svømmerne gå ind ad den normale indgang/omklædning. Alle ejendele skal medbringes til plads i hallen.
Svømmehallen skal forlades gennem handicapomklædningen.
Trørødskolens svømmehal
Bagindgang med særlig indretning anvendes til såvel ankomst og afgang til svømmehallen.
Som udgangspunkt er det bestyrelsen i foreningen, der har ansvaret for at de gældende retningslinjer bliver overholdt ved foreningsaktivitet.
Foreningen skal udpege en ”coronaansvarlig”, som skal være til stede i svømmehallen under aktiviteten og skal guide og sikre, at retningslinjerne overholdes.
Foreningerne skal forestå rengøring/aftørring af berøringsflader efter endt træning/lektion og inden nyt hold kommer i hallen.
Den 16.-18.06.2020 afholdes der brugerrådsmøder på alle idrætsanlæg, hvor brugerne bliver orienteret om rtninglinjer og supplerende information om genåbningen.
Herudover vil der blive annonceret i lokalepressen med jævne mellemrum.
Der skiltes med oplysninger om adfærd og maximalt antal personer på synlige steder i svømmehallerne, omklædningsrum m.m.
De lukkede faciliteter er synligt afskærmet således, at der ikke er tvivl om at de ikke må anvendes.
Der er placeret medarbejdere strategisk alle steder i svømmehallen som guider og hjælper gæsterne.
Idræts- og foreningsliv – udendørs
Der er nu revideret retningslinjer for anvendelse af udearealer på idrætsanlæg, skolebaner og øvrige udearealer som følge af efterfølgende ændringer.
Vilkår for fase 3 er de samme som under fase 2 med følgende undtagelser:
Forsamlingsforbuddet er hævet til 100 personer.
Der må nu spilles kampe. Derfor ændres baneplanerne som under normale forhold.
Der ændres med adgang til klubhuse samt omklædningsrum og bad, som nu kan anvendes efter gældende retningslinjer.
Hvis du vil læse mere om fase 2 klik på nedenstående link: