Fastelavn i Rundforbi Svømmehal

Søndag den 23. februar kan børnene komme til fastelavn i Rundforbi Svømmehal. Du læste rigtigt, der skal slås katten af tønden i vandet!

Børn i alderen 5 -12 år  kan være med til at slå katten af tønden i Familiebassinet i Rundforbi Svømmehal. Tønden vil selvfølgelig være fyldt med lækkerier - så der vil være slikposer til alle. Kattedronningen og Kattekongen skal også kåres - og der er præmier til dem begge.

Børnene skal ikke være klædt ud og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted

Søndag den 23. februar. Fastelavnsfesten starter kl. 13 i familiebassinet.

Rundforbi Svømmehal, Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.

Pris

Almindelig entrébillet.