Drop-in i Svømmehallerne

Fra 1. september kan du hoppe i bassinet, og få rørt kroppen med forskellige aqua fitness drop-in hold i både Rundforbi og Svømmehal. Der er hold til dig, der har ondt i ryggen, gener i nakke og skuldre og dig der vil have ro og afspænding. Der er også drop-in hold for børn og unge og familietræning.

Hidtil har man kunne gå til drop-in aqua gym hver formiddag i Rundforbi Svømmehal. Fra 1. september bliver det nu også muligt at droppe in i Birkerød Svømmehal til forskellige aqua fitness hold i eftermiddagstimerne.

Hvad er drop-in?

Alle hold er drop-in hold, hvilket betyder, at du uden forudgående tilmelding kan deltage på dét hold, der passer dig bedst, og når det passer ind i din hverdag. 

Alt hvad du skal gøre er at betale for 'drop-in', når du køber din billet/badearmbånd til svømmehallen i automaten på stedet. Pladserne til drop-in er først til mølle - og i Birkerød skriver du dig på listen i foyeren, når du kommer til svømmehallen. I Rundforbi Svømmehal er der som udgangspunkt altid plads.

Hvad skal du droppe ind til?

Har du behov for træning pga. spændte og belastede områder, kan du prøve et hold, som er målrettet og skånsomt fx 'Nakke- og skuldertræning'.

Har du brug for at komme ned i gear, så er 'Ro og afspænding' et frirum, hvor der er plads til at geare ned og opnå ro og velvære.

Vil I gerne være aktive som familie, så er 'Familietræning' en mulighed, hvor børn og forældre kan dyrke aqua fitness sammen, når det passer ind i den travle familiekalender. 

Skift mellem de forskellige hold, alt efter, hvad du har brug for.

Vi kalder det drop-in!
 

Ugeskema over drop-in i svømmehallerne

Se mer om alle holdene her:
Drop-in i svømmehallerne