DM på Rulleski

Danske mesterskaber på rulleski, de lange distancer, blev søndag den 8. september afholdt på Hørsholm Kongevej med Holte Ski som arrangør.

180 løbere havde tilmeldt sig og heriblandt flere fra Sverige og Norge. Mørke skyer så på et tidspunkt truende ud, men regnen udeblev heldigvis og man fik et særdeles godt løbevejr og der var en meget fin stemning. 

 

DM i Rulleski 2019
mesterskab

Løbet skudt i gang

Sejleren Katja Salskov-Iversen skød løbet godt i gang. Skiklubben havde skaffet mange hjælpere til de mange funktioner, men samtidig var der også tid til at hjemtage hele 13 medaljer. 

De blev fordelt med 7 guld, 4 sølv og 2 bronze.

Medaljehøst

I herreeliteklassen, som løb i klassisk stil, kunne Holte Ski bryste sig med både en Danmarksmester og en bronzevinder.
Asger Fischer Mølgaard vandt de 45,2 km i tiden 1.52.24, mens Joachim Thrane fik bronze i tiden 1.54.12.

De øvrige danske mestre for Holte Ski blev: 

  • Birgit Garver Danielsen i klassen D40-49 klassisk
  • Jes Knudsen H40-49 klassisk
  • Tina Wallenstrømi D50-59 klassisk
  • Inger Plum D60-69 fristil
  • Poul Erik Holm H50-59 fristil
  • Søren Chr. Sørensen H60-69 fristil

Der var sølvmedaljer til Torben Michael Hansen H50-59, Thomas Kragh Christensen H60-69, Gert Olsen H70 og Hanne Maren Helgedagsrud D21-3

Udover Joachim Thrane fik Anders Laursen H70 en bronzemedalje.

Kongevejsløbet 45,2 km var også indlagt i mesterskaberne og her vandt Tina Wallenstrøm i dameklassen og Asger Fischer Mølgaard vandt herreklassen og med Joachim Thrane som nr. 3.