Spring til indhold

Birkerød Svømmehal er åben igen

Birkerød Svømmehal genåbner den 22. december efter at have været lukket pga. tekniske undersøgelser og nødvendige udbedringer efter et kloruheld.

Birkerød Svømmehal er genåbnet. Tekniske undersøgelser og nødvendige udbedringer er gennemført og svømmehallen er dermed klar til at tage imod gæster igen.

Den 23. november blev Birkerød Svømmehal nødt til midlertidigt at lukke på grund af et kloruheld, hvor en klortank var lækket. Efterfølgende har Rudersdal Kommune bedt Teknologisk Institut om at gennemgå svømmehallen både med henblik på at finde årsagerne til uheldet og for at sikre, at forholdene omkring svømmehallen er betryggende og lever op til myndighedernes krav.

Sammen med Teknologisk Institut har kommunen nu gennemgået de tekniske forhold til vandbehandlingen systematisk og udbedret forholdene.

Se svømmehallens åbningstider her