Ændrede åbningstider i Rundforbi Svømmehal efter sommerferien

Fra mandag den 12. august indtil foreløbig 1. oktober er der ændrede åbningstider i den offentlige svømmetid i Rundforbi Svømmehal. Dette er en konsekvens af, at Skovlyskolens svømmehal pr. 1. juli er taget ud af drift. Foreningstider omplaceres til Rundforbi Svømmehal, hvilket betyder visse ændringer.

Skovlyskolens svømmehal er midlertidigt taget ud af drift fra 1. juli. Det sker blandt andet som konsekvens af, at svømmehallen ikke kan leve op til nye skærpede myndighedskrav om hygiejne. Skole- og fritidssvømning vil derfor foregå i kommunens andre svømmehaller, når den nye sæson begynder efter sommerferien.

Det vil kræve en omfattende renovering af Skovlyskolens svømmehal at leve op til de nye skærpede myndighedskrav. Svømmehallen er desuden meget nedslidt, og derfor har Rudersdal Kommune besluttet at lukke svømmehallen, indtil man har taget en beslutning om svømmehallens fremtid.

Både skole- som fritidsbrugere skal efter sommerferien benytte kommunens andre svømmehaller. Det betyder ændringer i den offentlige svømmetid i Rundforbi Svømmehal. 

Nye åbningstider

Åbningstiderne i Rundforbi Svømmehal pr. 12. august - ca. 1. oktober:

Mandag - kl. 06.30-12 og kl. 16-20

Tirsdag - kl. 06.30-12 og kl. 14-16

Onsdag - kl. 06.30-12 og kl. 16-20

Torsdag - kl.06.30-12 og kl. 14-16

Fredag - kl. 06.30-12 og kl. 14-16

Lørdag - kl. 08-16

Søndag - kl. 08-16

Foreninger og skoler

Alle fritidsbrugere af svømmehallen vil modtage information om, hvor og hvornår deres svømmehold afholdes via deres forening/klub.

Skolesvømning, der tidligere er afholdt på Skovlyskolen, vil i stedet foregå i Trørødskolens svømmehal. Mere information om dette vil blive kommunikeret via ForældreIntra i august.

Alternativ

Husk Birkerød Svømmehal også er en mulighed, hivs du vil ud at svømme. Se hvornår den holder åbent her:
‌Åbningstider‌