Spring til indhold

RudersdalBjerge

RudersdalBjerge

RudersdalBjerge - landskab, læring og motion

Landskabet i Rudersdal har en spændende geologisk historie bag sig, der egner sig fantastisk til at komme ud og få sig nogle oplevelser i naturen.
 
Om du vil være klogere på hvorfor landskabet ser ud, som det nu ser ud, eller du har lyst til at se, hvor smuk naturen er i Rudersdal Kommune, eller måske mangler du bare en anledning til at bevæge dig – så er RudersdalBjerge lige noget for dig.

 

Landskabet er grundlæggende et istidslandskab med en mosaik af store bakkestrøg, bølgede dødislandskaber og lange skarptskårne smeltevandsdale, skabt af istidens gletsjere og smeltevandsstrømme for mellem 20.000 og 16.000 år siden. Kun langs Øresund har havet senere føjet nævneværdige nye landskaber til, men også disse kystlandskaber er en efterdønning af istiden, hvor både havet og landet hævede sig i takt med, at isen smeltede væk og siden skabte de stejle kystskrænter.

​På nedenstående tidslinje kan se hvordan de forskellige begivenheder har udviklet landskabet i Rudersdal.

 

RudersdalBjerge tidslinje

 

Skal du ud og opleve RudersdalBjerge?

Så tag dit helt eget Bjergpas med rundt og bestig de ni høje punkter i Rudersdal. Bjergpasset kan hentes på Rudersdal Bibliotekerne og Kulturcenter Mariehøj.

Se også det geologiske landskabskort. 

Landskabskortet - RudersdalBjerge

 

Kort over RudersdalBjerge

 

Hvordan opstod bjergene?

 

Faktaboks

RudersdalBjerge ​er en del af RudersdalRutens Univers og er støttet af Friluftsrådet og Nordea-Fonden.

Indholdet er skabt i samarbejde med geolog Steen Andersen og idéen er opstået hos idrætsfaglærer og Nordic Walking coach Marianne Lund.

Rudersdal Kommune har derudover samarbejdet med Naturstyrelsen om etableringen af RudersdalBjerge.

 

Nordeafonden logo hvid

 

Friluftsrådet logo stor

 

 

Naturstyrelsen logo hvid

Læring og Motion 

Gå på opdagelse i RudersdalBjerge med skolen eller familien i fritiden. 
Se forslag til aktiviteter, når du besøger RudersdalBjerge.

‌Læring og Motion‌

Vi tager gerne imod

Vi har komprimeret 20.000 års historie ned på få sider, så har du feedback eller noget at tilføje til RudersdalBjerge, eller spørgsmål til aktiviteter, så send en mail til rudersdalruten@rudersdal.dk

​Se mere på RudersdalRutens Univers

Del dine oplevelser

Vi vil også gerne høre om dine oplevelser ude på bjergene. 

Skriv til os på  rudersdalruten@rudersdal.dk.