Bowl Days i Birkerød Missing pic

Bowl Days i Birkerød

17. maj 2017

Søndag den 28. maj er Danmarks bedste skatere samlet til et super show med konkurrencer, musik og massere af action i den nye Rudersdal Skatepark.

Det startede i 70'erne i tørlagte swimming pools i Californien, hvor skaterne lavede tricks op af kanterne i de tomme pools. Sidenhen blev det integreret i skateparks som "Bowls", og med den nyanlagte Rudersdal Skatepark, har Rudersdal Kommune fået sin helt egen bowl, designet af den verdenskendte danske skater Rune Glifbjerg.

Bowl-skating anses som værende den mest intense form for skateboarding. Det er vildt, til tider stejlt og tempoet er skyhøjt.

Alle kan være med

Det er Ung i Rudersdal, der sammen med Rasmus Lolholm fra "Bowl Days" inviterer til en god søndag med masser af skate, musik, præmier og mulighed for at se nogle af de allerbedste skatere give den max gas!

"Bowl Days" starter med en åben workshop for lokale skatere, som kan få undervisning i tips og tricks, og en børnekonkurrence for skatere under 12 år. Det er bare at møde op og være med, eller komme og se på.

Det er gratis at deltage og tilmelding til konkurrencerne sker på dagen.

Program

13.00 "Learn to skate", en åben workshop for lokale skatere.
13.30 Børne konkurrence (under 12 år), trick "street", med gode præmier. 14.15 Best trick "street".
14.30 kvalifikations heats Pro/Am.
16.00 Surprise session.
16.30 Kvalifikation heats Pro/ Am.
17.00 Finale. "Bowl days" fungerer som officiel kvalifikation til at skate på årets Roskildefestival (top 3 inviteres til festivalen).

Del, like og inviter venner til begivenheden på facebook: https://www.facebook.com/events/143580092850198/
Følg os på Instagram: #BowlDays

Kontaktinformation Info og spørgsmål vedr. Bowl Days kontakt koordinator Rasmus Lolholm på bowldays@hotmail.com eller Mira Wessels hos Ung i Rudersdal på mirw@rudersdal.dk.